Organiseret og Ritualiseret Seksuel Vold

Vi har en omfattende specialviden inden for området „Organiseret og ritualiseret seksualiseret vold“ (ORSV) og bidrager med vores ekspertise ved at informere, rådgive og skabe oplysning om emnet. Til dette formål tilbyder vi workshops og webinarer for en lang række faggrupper (f.eks. politi, myndigheder, læger og plejepersonale, socialrådgivere, offerbeskyttelsesorganisationer og forskningsinstitutioner). Vi bidrager til at formidle viden om disse kriminalitetsstrukturer og -netværk for at gøre det lettere at identificere ofre og gerningspersoner.

Advarsel:
Denne oversigtsartikel indeholder beskrivelser, som kan udløse belastende eller retraumatiserende minder og følelser.

Nedenfor ønsker vi at give et kort og sammenfattende overblik over denne form for kriminalitet:
Hvad er „Organiseret og ritualiseret seksualiseret vold“?
Hvordan ser kriminalitetsstrukturerne ud?
Hvordan går gerningspersonerne konkret frem?
Offerbeskyttelse og retsforfølgelse af gerningspersoner

Hvad er „Organiseret og ritualiseret seksualiseret vold“?

Der er tale om seksualiseret vold, som ikke kun udøves af en enkelt person, men foregår inden for organiserede strukturer eller grupper og i nogle tilfælde omfatter tilbagevendende, fastlagte eller symbolsk ladede forløb („ritualer“). Begrebet „ritualiseret“ kan dække over meget forskellige forhold – fra gentagne, internt fastlagte procedurer i en gruppe til handlinger, som de involverede tillægger en særlig symbolsk eller religiøs betydning.

Dette kan eksempelvis omfatte:

organiserede gerningsmandsgrupper og netværk, hvor gerningspersonerne beskytter hinanden og intimiderer ofrene,
udnyttelse af flere ofre,
fremstilling og kommerciel udnyttelse af pornografisk foto- og videomateriale, eksempelvis i et privat fotostudie og ved hjælp af digitale værktøjer,
tvangsprostitution og salg af ofret til grupper af mænd til flere dage lange voldorgier, hvis brutalitet langt overstiger det niveau, der forekommer inden for lovlig prostitution.

De former for vold, der kan forekomme, omfatter eksempelvis:

Den groveste og gentagne seksuelle vold fra spædbarnsalderen og frem til voksenalderen
Ekstrem anvendelse af brutal vold
Tortur, såsom alvorlige fysiske overgreb, elektriske stød, forbrændinger, kvælnings- eller åndedrætstortur, seksualiseret tortur, psykisk tortur samt tilbageholdelse af livsnødvendige fornødenheder

Hvordan ser kriminalitetsstrukturerne ud?

Der er ofte tale om familieorienterede, sekteriske gerningsmandsnetværk, hvor disse kriminalitetsstrukturer har eksisteret gennem mange generationer. Den ene generation af gerningspersoner oplærer den næste generation af gerningspersoner. Det betyder, at gerningsmandsviden – eksempelvis hvordan ofre trænes og betinges, hvilke triggere og udløsende signaler der anvendes for at få offeret til at dissociere og dermed fremkalde amnesi vedrørende voldshandlingerne – videregives fra generation til generation.

Hvis der er tale om flere søskende, kan fordelingen mellem ofre, gerningspersoner og et „neutralt“ forbindelsesled mellem de to inden for søskendegruppen ligeledes foregå på tilsvarende måde gennem de enkelte generationer. Strukturen inden for en søskendegruppe i en generation kan eksempelvis være, at 1 – 2 børn, som oftest piger, men til dels også drenge, gøres til ofre af gerningsmandsforældrene. Et andet barn gøres til gerningsmandsbarn, mens det yngste barn opdrages som et „neutralt“ barn, der fungerer som mægler mellem gerningspersoner og ofre. Disse omprogrammeringer og den tilsvarende indoktrinering af de enkelte søskende begynder allerede i den tidligste barndom.

Det er bemærkelsesværdigt, at ofrebørn sammenlignet med gerningsmandsbørn ofte er meget intelligente og har stærke personligheder. For at forhindre, at disse børn – som ofte vælges, fordi gerningspersonerne selv har narcissistiske træk – kan blive en trussel mod gerningspersonerne, udvælges de som ofre og undertrykkes, ydmyges og holdes systematisk nede.

Gerningspersonerne er selv stærkt manipulerende og lever udadtil et dobbeltliv.

Hvordan går gerningspersonerne konkret frem?

Allerede i spædbarns- og småbarnsalderen fremkaldes dissociation målrettet gennem regelmæssigt anvendt, ekstremt brutal seksualiseret vold, som forbindes med bestemte triggere og udløsende signaler. Senere er den pågældende trigger eller det pågældende udløsende signal tilstrækkeligt til straks at få offeret til at dissociere. Dette medfører, at offeret i den periode, hvor dissociationen varer, får amnesi for de voldshandlinger, der efterfølgende finder sted. Erindringen om voldshandlingerne forbliver dermed i en „black box“ og kan ikke aktivt hentes frem som en bevidst erindring af offeret i hverdagen. Som led i en målrettet traumefokuseret behandling af det voksne offer er det imidlertid muligt at åbne denne black box, aktivere de tidligere indesluttede erindringer om voldshandlingerne og integrere dem i den normale procedurehukommelse.

Der anvendes desuden målrettede mind-control-metoder fra gerningspersonernes side, som medfører en omfattende kontrol over ofrene. Målet er funktionalitet og lydighed. Hertil kommer et tavshedspåbud.

Gerningspersonerne anvender desuden træningsprogrammer med systematisk betingning og træning af ofrene, således at offeret til enhver tid kan styres af gerningspersonerne.

Ofre, der forsøger at forlade strukturerne, udsættes for pres, afpresning og forfølgelse.

Offerbeskyttelse og retsforfølgelse af gerningspersoner

For at forhindre, at ofrene gentagne gange opspores, forfølges, stalkes og trues af gerningspersonerne, bør der etableres en adressebeskyttelse hos folkeregistermyndigheden.
Vi anbefaler ofre at etablere kontakt til forskellige offerbeskyttelsesorganisationer for at opnå et så omfattende støttenetværk som muligt.
Kriminalpolitiet anbefaler desuden på det kraftigste, at alle handlinger, herunder gerningspersonernes navne, nedskrives i et dokument, som deponeres hos en notar. Hvis offeret udsættes for et fysisk angreb, skal dette dokument straks videregives til kriminalpolitiet, og der skal indledes en straffesag om „Organiseret og ritualiseret seksualiseret vold“ mod de i dokumentet nævnte gerningspersoner.
Mange gerningspersoner føler sig meget sikre, fordi de tilsyneladende mener, at der ikke findes beviser. Dette er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet. Det er eksempelvis i dag muligt ved hjælp af moderne retsmedicinske metoder at diagnosticere kønsskader, der er opstået i barndommen, og henføre dem til forskellige former for vold. Forekomsten af dissociative lidelser er ligeledes altid en indikation af, at der gentagne gange må være blevet udøvet ekstremt alvorlig vold i barndommen.
Hertil kommer, at forældelsesfristerne gentagne gange er blevet forlænget betydeligt, således at det også er muligt at retsforfølge gerningspersonerne, selv om handlingerne ligger længere tilbage i tiden.
Hvis offeret bor i udlandet og dér igen opspores og opsøges af gerningspersonerne, etablerer den (udenlandske) stat, på hvis territorium gerningspersonen eller gerningspersonerne aktuelt befinder sig, ifølge FN’s torturkonvention fra 1984 (Konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf), jf. artikel 5, stk. 2, sin jurisdiktion, uafhængigt af hvilket land handlingerne oprindeligt fandt sted i. Stalking, forfølgelse, trusler, herunder uønskede kontaktforsøg, kan ligeledes retsforfølges internationalt efter strafferetlige regler.